Skriv en tekst her

Om Auschwitz:

I det besatte Polen skabte nazisterne et sted, der blev synonym med folkemord. I 1940 blev der efter Heinrich Himmlers ønske opført en fangelejr i udkanten af Oswiecim, senere kendt som Auschwitz-Birkenau.

I virkeligheden var der tale om to lejre. Lejren Auschwitz I, der blev opført i 1940, var en "normal" koncentrationslejr. Den fungerede især som fangelejr for slavearbejderne, der var modstandere af det nazistiske regime og borgere i de besatte lande, hovedsagelig Polen.

Den tyske besættelsesmagt sendte først og fremmest medlemmer af den polske elite dertil. Senere begyndte nazisterne at sende grupper af fanger fra andre lande til lejren, hvor vold og sult blev brugt som middel til at udmatte dem fysisk. Fra 1942 kom også jøder. De blev undersøgt af SS-læger, for at finde ud af, om de var stand til at arbejde i de fabrikker, der lå i nærheden.

Den anden lejr, Auschwitz II, er uløseligt forbundet med Holocausttragedien. I sommeren 1941 blev Auschwitz-Birkenau udpeget af Himmler som et af de steder, hvor den endelige løsning på det jødiske spørgsmål skulle finde sted. Nazisterne begyndte at gennemføre deres gruefulde plan i foråret 1942. I sommeren 1942 begyndte byggeriet af fire massive komplekser af kremeringsovne (II, III, IV, V).

Kremeringsovnene II og III blev suppleret med underjordiske afklædningsværelser og gaskamre. Kremeringsovnene IV og V var bygninger, der lå over jorden. Alle bygningerne blev sat i drift mellem marts og juni 1943. Her døde mennesker i ubeskrivelig pine og ydmygelse, som blev yderligere forstærket af synet af deres kære, der døde i smerte.