Interview med Henri Goldstein
En våbenhvile mellem Hamas og Israel vil ikke gøre livet lettere for danske jøder.
Søndag skal en våbenhvile og gidseludveksling mellem Israel og Hamas
træde i kraft.
Herhjemme er den tidligere formand for Det Jødiske Samfund i Danmark
stadig bekymret for de danske jøder
Anne Ellesgaard, journalist,
Kristeligt Dagblad
KD den 18. januar 2025
Henri Goldstein
Tidligere formand for Det Jødiske Samfund i Danmark
Henri Goldstein forventer ikke, at hadet mod danske jøder vil ændre sig med våbenhvilen.
En våbenhvileaftale mellem terrorbevægelsen Hamas og Israel vil efter planen træde i kraft søndag formiddag dansk tid. Det er endnu uvist, hvor længe aftalen kommer til at vare, men én ting er dog sikkert: Aftalen består af flere faser, som løbende vil blive forhandlet mellem parterne.
I første fase skal kamphandlingerne stoppe, og Hamas skal løslade 33 israelske gidsler – til gengæld for gidslerne skal Israel løslade et ukendt antal palæstinensere, der er tilbageholdt i israelske fængsler.
Herhjemme vækker aftalen om våbenhvile glæde hos Henri Goldstein, der er tidligere formand for Det Jødiske Samfund i Danmark – men han forventer ikke, at hadet mod danske jøder vil ændre sig.
Henri Goldstein, hvad er din første tanke om våbenhvilen mellem Hamas og Israel?
Mit første indtryk er, at jeg er glad. Jeg er glad, når der er våbenhvile, fordi krig er den absolut dårligste måde at løse en konflikt på.
Tror du, at våbenhvilen kommer til at skabe en forskel, man kan mærke herhjemme?
Den opblomstring af ekstrem uro, der har været i Danmark siden Hamas’ angreb på Israel, stopper ikke på grund af en våbenhvile. Der vil stadig være mennesker, der går på gaden og spreder deres budskaber om at udslette Israel. At der ikke skydes, er naturligvis en fordel, men sandheden er, at konflikten er ikke løst, fordi våbnene nu tier. Holdningerne har ikke ændret sig, fordi man nu har besluttet ikke at skyde på hinanden.
Hvad kommer en våbenhvile til at betyde for israelere og jøder, der bor i Danmark?
De jøder og israelere, der bor i Danmark, men som har familie i Israel, vil være lettet over, at der ikke længere er krig i landet. Men jeg tror ikke, at en våbenhvile vil ændre jøders forhold i Danmark. Jeg har ikke nogen forventning om, at der sker et holdningsskifte hos den palæstinensiske bevægelse i Danmark, fordi der kommer en våbenhvile i Mellemøsten.
Så du mener ikke, at det nu bliver lettere at være jøde i Danmark?
Nej.
Hvorfor?
Jeg forventer ikke, at de mennesker, der generer jøder i Danmark, pludselig ændrer deres holdninger. Der vil stadig eksistere et fåtal af fanatikere herhjemme, der deler antisemitiske budskaber og drømmer om en udslettelse af Israel.
Tror du, at aftalen om en våbenhvile peger i retning af en endelig afslutning på konflikten?
Nej, det tror jeg desværre ikke. Og jeg siger desværre, fordi der allerede har været en masse aftaler om våbenhviler uden langvarige effekter. De har kun haft den effekt, at man ikke skød på hinanden, men de har ikke skabt fred. Våbenhvile er absolut at foretrække, men fred er endnu bedre.
Hvordan har de seneste 15 måneder været?
De har været svære. Situationen i Danmark har udviklet sig meget negativt, fordi antisemitismen har været tiltagende, så derfor har månederne været dårlige set med jødiske øjne. Det positive er dog, at regeringen og Folketinget har gjort en stor indsats for at hjælpe os.
Er der en særlig oplevelse eller episode, du ønsker at fremhæve?
Jeg var i Israel i efteråret, og da luftalarmen lød, havde jeg 90 sekunder til at nå ned i et beskyttelsesrum, hvor jeg sad ved siden af en mor og hendes to børn. De børn kommer ikke til at vokse op på samme måde, som jeg gjorde i fredelige Danmark. Det er børn, der skal søge beskyttelse og knuge sig til deres mor og vide, at deres far er på slagmarken.
Venligst ”sakset” fra Kristeligt Dagblad den 18. januar 2025.
-----
Henri Goldstein:
Født den 17. juni 1948 på Frederiksberg i København. Tidligere formand for Det Jødiske Samfund i Danmark.
Uddannet cand.mag. i samfundsfag og historie ved Københavns Universitet. Derudover uddannet læge med speciale i gynækologi og obstetrik fra Københavns Universitet.
Bor i København med sin hustru. Parret har to børn.