Shavuot ("Ugefesten")

Shavuot ("Ugefesten") er en af de såkaldte valfartsfester, hvor man i gammel tid drog til Jerusalem for at fejre festen ved templet. Idag, hvor templet ikke længere findes, er pilgrimsaspektet nedtonet. I stedet fokuseres på de historiske begivenheder, der forbinder festen med det jødiske folks historie samt på de aspekter, der er knyttet til årstiderne og frugtbarheden.

Shavuot markerer hvedehøstens begyndelse og den rituelle valfart til templet i Jerusalem, hvor man bragte førstegrødeoffer af høsten. Samtidig henviser festen til begivenhederne forud for modtagelsen af Loven på Sinai bjerget: Moses befalede folket at forberede sig ved at hellige sig og iføre sig rene klæder, og fromme jøder benytter ikke sjældent natten efter aftenens festmåltid til at helliggøre sig ved studier i Torah og Talmud. Synagogerne pyntes med årstidens blomster og grene, også et minde om en legende, der fortæller, at Sinai-ørkenen begyndte at blomstre til ære for åbenbaringen af Loven.

Shavuot
Præcist syv uger efter den anden dag i Pesach-ugen fejres Shavuot - hvilket bogstavelig talt betyder "uger".

Oprindeligt var der i biblen tale om en høstfest, men rabbinere har siden diskuteret sig frem til, at det er dagen, hvor israelitterne modtog Toraen ved Sinajbjerget efter befrielsen fra Egypten. Til Shavuot er det derfor tradition at holde sig vågen hele natten og studere Torah for at genkalde sig åbenbaringen. Uden for synagogens liv har Shavuot ikke samme kulturelle vægt som andre helligdage.

Se opskriften på 'kugel', som er en populær ret til Shavuot, her

Shavuot (Ugefesten eller Torah-modtagelsesfesten) den 6. eller den 6. og 7. dag i måneden Sivan er festen til minde om modtagelsen af de 10 bud (Torah) på Sinai-bjerget (ca. år 1300 f.Kr.), som Gud gav Moses, og som han gav videre til Israels børn (folk). Shavuot er også høstfesten, der markerer afslutningen på hvedehøsten og "de første frugters fest" i Israels land fordi offergaver af de første frugter i gamle dage blev bragt til Templet i Jerusalem (Yerushalayim) som udtryk for taknemmelighed over for Gud (læs 3. Mosebog 27 og Malakias bog 3).

Shavuot fejres 49 dage (syv uger) efter Pessach, dvs. på den 50. dag.

Shavuot er direkte forbundet med Pessach. Hver dag, fra den anden dag i Pessach til den første dag i Shavuot, tæller man dagene højt til den jødiske gudstjeneste. Denne tælling kaldes Omer-tællingen. Til Pessach blev de hebræiske slaver under Moses' ledelse ført ud af Egypten, gennem Det Røde Hav og ind i Sinaiørkenen. Da de ifølge den jødiske tradition efter 50 dage nåede Sinaibjerget, modtog de loven, Torah. Det er denne hændelse, man fejrer til Shavuot, og som afslutter, hvad der begyndte til Pessach. Shavuot er med andre ord fejring af det jødiske folks fødsel.

I Israel fejres Shavuot med bøn og offentlige fester. Der er tradition for at læse Ruths Bog. Skolebørn kommer med blomsterkranse på hovedet og med frugtkurve i optog. I kibbutz'er og moshavim markerer Shavuot højdepunktet for høsten af korn (hvede og byg) og de første modne frugter (druer, figner, granatæbler, oliven og dadler). For de religiøse eller ortodokse jøder er hele natten inden højtiden helliget studiet af Torah (Loven), næste dag fremsiges specielle bønner i synagogerne og i Jerusalem samles mange ved Grædemuren (Ha-Kotel). Huse og synagoger er pyntet med blomster, frugt og grønne grene. Der er tradition for at spise brød, mælkeprodukter (mælkeretter), grønne retter og frugt men ikke kød i de to dage.

Shavuot adskiller sig fra mange andre jødiske helligdage ved at der ikke er nogle bestemte påbud, man skal opfylde udover at holde et festmåltid, og at man ikke må arbejde.

I henhold til den jødiske lov bliver Shavuot fejret i Israel en dag og i Diasporaen to dage. Reformjødedommen fejrer kun en dag selv i Diasporaen.

Shavuot udgør sammen med Pessach og Sukkot de tre valfartsfester eller bibelske pilgrimsfester, der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger, fordi man på Templets tid valfartede til Jerusalem.

Kilde: DIF-Aarhus