Yom Kippur (Forsoningsdagen)

Forsoningsdagen (Yom Kippur ), hvor mennesket "renser sig overfor Gud"., er er helliget faste, bøn og bod. Festen er kulminationen på bodsdagene, den 10. dag i året. Yom Kippur er teologisk set den mest betydningsfulde enkeltstående helligdag.

Præcis 10 dage efter Rosh hashanah følger årets største helligdag Jom Kippur forsoningsdagen.

Rosh Hashanah og Jom Kippur indrammer den årlige fornyelse i det enkelte menneskes liv og gør den til del af et fælles projekt. Ifølge den traditionelle forestilling lukker det gamle år sig som siderne i en bog, og forsoningsdagen er derfor en chance for bogstaveligt talt at begynde et nyt kapitel.

Yom Kippur (Forsoningsdagen) er den 10. dag i måneden Tishrei (præcis 10 dage efter nytår) og den helligste dag i det jødiske år (nævnt i Biblen, 3. Mosebog 16). Den dag, hvor mennesket står til ansvar for sit liv i det gamle år og gør sig klar til et nyt år. Forsoningsdagen benyttes til en personlig åndelig renselsesproces, man får mulighed for at bilægge eventuelt gammelt fjendskab og bede om tilgivelse samt at man angrer sine synder og gør bod gennem bøn og faste i et døgn.

Grundtanken bag forsoningsdagen er, at man tager sit liv op til vurdering, indrømmer sine fejl og beslutter sig for at gøre sit bedste for ikke at gentage dem. Samtidig anerkendes, at mennesker ikke er perfekte, men har muligheden for at gøre både det gode og det onde. Hverken godhed eller ondskab eksisterer i sig selv, men bliver først til i handlingen.

Det er årets vigtigste fastedag og især de ortodokse jøder faster i 25 timer, som begynder ved solnedgang aftenen før og fortsætter indtil natten falder på den følgende dag. De religiøse tilbringer det meste af tiden i synagogen, hvor kvinder i hvidt og mænd indhyllet i bedesjal læser Jonas's Bog og Salmernes Bog af og til afbrudt af forskellige sange. Der blæses i shofaren, menigheden udbryder "Hør Israel, Herren vor Gud, Herren er en" samt "Næste år i Jerusalem" og de 25 timers stilhed er ovre. Landet går herefter i gang igen.

Mens mange andre jødiske helligdage især udspiller sig i hjemmet, er Yom Kippurs vigtigste scene synagogen. Gudstjenesterne er lange på denne dag, og den ene afløser stort set den næste, selvom der holdes pause for natten mellem aften- og morgengudstjenesten. Yom Kippur har sin helt egen bønnebog, fordi liturgien er så omfattende.

Yom Kippur er den dag, hvor mange jøder, der ellers aldrig kommer i en synagoge, møder op og er med til i al fald en del af gudstjenesten. Aftenens gudstjeneste er ofte meget stemningsfuld og synagogerne rundt om i verden er ofte fyldte. Næste dag varer gudstjenesten hele dagen indtil solnedgang.

Der er tradition for at mødes til et festligt måltid inden Yom Kippur - det afsluttende måltid holdes i god tid inden solnedgang.

Hele Israel går i stå i 25 timer: Alt er lukket - også grænserne, der kører ingen busser, tog, taxaer eller biler, alle gader og veje er øde, lufthavnene er lukket og der er ingen aviser, radio og TV. Kun de mest nødvendige samfundsfunktioner er bemandet denne dag ellers holder alle fri.

På Yom Kippur dagen i 1973 angreb flere arabiske lande (Syrien, Egypten mfl.) ved et overraskelsesangreb et uforberedt Israel (alt er lukket, soldaterne er hjemme hos deres familie) og de nåede at erobre flere mindre områder. I krigens sidste fase fik Israel bremset den arabiske offensiv og generobret det meste. Krigen (Oktoberkrigen eller Yom Kippur-krigen) sluttede ca. tre uger senere.

Kilde: DIF-Aarhus