Pesach (Udfrielsen af Egypten))

Den religiøst set måske vigtigste fest er påske-festen ,pesach. Mens kristne fejrer påske til minde om Jesu død, korsfæstelse og genopstandelse,der ifølge Det ny Testamente fandt sted netop under den jødiske påskefest i Jerusalem for ca. 2000 år siden, fejrer jøder påske til minde om udfrielsen fra slaveriet i Ægypten. Påske-festen kaldes også "De usyrede brøds fest," fordi usyret brød spiller en central rolle både før og under festen. Huset renses omhyggeligt for alt syret og alt husgeråd, der har været i berøring med syrede fødevarer, skiftes ud med et særligt pesach-service. I det centrale rituelle måltid
(Seder ), der holdes på festens første aften, er det usyrede brød det vigtigste af de mange symbolske retter.

Pesach  er en fest, som rigtig mange jøder holder fast i. Festen varer i en uge, og så længe festen varer, er alt syret og gæret mad forbudt at spise eller drikke. Dette overholder man i erindring om, at hebræerne på flugten fra Egypten ikke havde tid til at lade brødet hæve og derfor spiste flade, tørre brød kaldet matzah.

Pesach-ugen ligger ofte i april og det hænder, at den falder sammen med den kristne påske. Det har givet anledning til misforståelser om, at Pesach er et synonym for "jødisk påske", men befrielsen fra slaveriet i Egypten fandt sted mange generationer før den kristne påske, som faktisk er en genfortolkning af den jødiske påske.

Pessach (Passover) er jødernes største højtid og helligdag den 15. til 21. eller 22. dag i måneden Nissan. Den kaldes også for "de usyrede brøds fest". Her fejrer man jødernes (israelitternes) lykkelige udvandring fra slaveriet i Egypten 1250 f.kr. til Det Hellige Land under Moses ledelse og de mirakler, der gik forud. Pessach genopliver mindet om et helt folks overgang fra slaveri til frihed og selvstændighed og er derfor også et symbol på frihed. Pessach er den ældste jødiske højtid og den første nationale mindefest. Udgangen fra Ægypten kan læses i Det Gamle Testamente (Anden Mosebog kapitel 12-14).

Pessach er også historien om jødernes ophold i Egypten og Moses opvækst. Efter mange generationer som slaver blev Moses født og han skulle blive den, som frelste israelitterne fra deres fangeskab i Egypten.

I ugen før gøres der hovedrent i alle hjem, især køkkenet skal være brød- og krummefrit, da hjemmet skal renses for alt 'syret'. Øl, whisky, brød, kiks, kager, pasta, havregryn og alt andet, der er lavet med gær eller er kornbaseret mad og drikke, fjernes. Supermarkederne klarer det ved at tildække de hylder, hvor disse varer står, med lagener. I påskens otte dage sælges og spises der kun usyret brød (matzah eller matzos), der erstatter de almindelige gærbagte brød, idet usyrede kager og alle gærede fødevarer er forbudte. Det er til minde om jødernes hastige flugt fra Egypten, da de med kort varsel skulle rejse, nåede dejen, de havde tilberedt for at bage proviant til rejsen, ikke at hæve.

Helligdagen er ofte centreret omkring familien og en fælles fejring omkring sederfadet, som er kernen i det rituelle måltid, man spiser. Hele familien samles de to første aftener til det traditionsrige og festlige seder-måltid, der kan vare til langt ud på natten. Haggadah (historien om jødernes udvandring fra Egypten) læses højt, hvori der fortælles den bibelske beretning om Gud, som sendte bl.a. ti plager over Egypten for at tvinge kong Farao til at lade israelitterne drage ud fra slaveriet og den yngste søn stiller 13 spørgsmål. Børnene bliver familiens midtpunkt, og der gøres alt for at vække deres interesse og nysgerrighed. Bordet bugner af mad og drikke (bl.a. vin) og der er talrige bord- og spiseritualer. Pessach er en rigtig familiefest.

På den sidste dag i Pessach mindes jøderne delingen af Det Røde Hav, så de kunne komme over på den anden side i sikkerhed, og dermed udfrielsen af det jødiske folk fra slaveri i Egypten. De vandrede gennem Sinai-ørkenen, hvor de modtog Toraen (se Shavuot), som skulle blive fundamentet for jødernes sociale, religiøse og nationale liv. Fundamentet for jødedommen.

Pessach har en helt særlig plads for mange jøder, fordi det benytter sig af både historier og ritualer. Beretningen om udvandringen af Egypten er især også en vigtig helligdag for jøderne, fordi det er her, de første gang omtales som et samlet folk med et fællesskab og fælles skæbne.

Den første og sidste dag er helligdag (de vigtigste dage). De midterste dage er festdage og kaldes også "mellemdagene". De er ikke fridage. Skolerne er lukket hele Pessach.

Pessach varer i syv eller otte dage afhængig af hvor i verden man bor. I Israel varer Pessach i syv dage, det samme hos nogle liberale Disporajøder mens i andre lande (Diasporaen) er det vanligt at jøder fejrer det i otte dage.

Pessach, Sukkot og Shavuot er tre højtider (fester), der er direkte påbudt jøderne i De Fem Mosebøger. De kaldes også for valfartsfester, fordi israelitterne (jøderne) i bibelsk tid valfartede til Jerusalem (Yerushalayim) for at bringe ofre til Templet. Derfor er der stor trængsel ved Grædemuren i Den Gamle By.

Samaritanerne tager op på Gerezimbjerget (Mount Garizim/Har Garizim) ved Shechem (Nablus) i Samaria, hvor de slagter lam på offeraltre.

Den kristne påske stammer fra den jødiske Pessach-fest.

Kilde: DIF-Aarhus