Symbol på 7. oktober-traumet
At Israel ikke formåede at bringe Bibas-familiens to børn og deres mor hjem fra Gaza i live vil for evig tid være symbolet på, at Israel allerede tabte krigen den 7. oktober 2023.
Indtil det allersidste øjeblik nægtede mange israelere at lade sig overbevise af udsigten til, at Bibas-familien – den 32-årige mor, Shiri, og de to små børn, Ariel og Kfir – ville blive bragt hjem fra Hamas' fangenskab i Gaza som lig. De klamrede sig til håbet om, at Hamas måske brugte familiens skæbne som psykologisk krigsførelse eller et middel til at presse Israel i forhandlingerne om gidsler og fanger.
Men tidligt torsdag formiddag, mens en tung sky af sorg tyngede den israelske befolkning, satte Ha-mas overleveringen af de fire døde gidsler i gang fra et af nabolagene i byen Khan Yunis i Gaza. Mens almindelige israelske borgere spontant skrev om den smerte, de føler på de sociale medier, slæbte selv de mest erfarne israelske journalister sig gennem morgenfladen med knækkende stemmer og klumper i halsen.
“Smerte. Der er ingen ord. Vores hjerter – en hel nations hjerter – ligger i stykker. På vegne af staten Israel bøjer jeg mit hoved og beder om tilgivelse. Tilgivelse for ikke at beskytte dem på den frygtelige dag. Tilgivelse for ikke at bringe dem sikkert hjem. Må deres minde være en velsignelse.”
Sådan skrev Israels præsident, Isaac Herzog, efter at de fire gidsler var blevet hjembragt fra Gaza.
Hamas overleverede ligene til Internationalt Røde Kors, som fragtede dem videre til en israelsk mili-tærenhed. Sammen med en militær rabbiner blev en kort ceremoni til ære for de døde afholdt, hvor-efter de blev fragtet til det retsmedicinske institut Abu Kabir i Tel Aviv. Først efter en undersøgelse af ligene vil Israels myndigheder med sikkerhed være i stand til at fastslå, at der er tale om Shiri, Ariel og Kfir Bibas samt Oded Lifshitz.
Det var på dag nummer 503 efter krigens udbrud, at Bibas-familiens og Oded Lifshitz' jordiske rester blev hjembragt. En dag, som alle israelere vil huske fremover. Ikke kun fordi det var en sorgens dag i følelsernes vold, men især på grund af alt det, som hjembringelsen af Bibas-familien symboliserer: nederlag, svigt, dybt fjendskab og afmagt.
Set i perspektiv er hjembringelsen af Bibas-familien i kister en israelsk tragedie og måske vigtigst af alt et symbol på, at Israel tabte krigen allerede den 7. oktober 2023, hvor Shiri, Ariel og Kfir Bibas blev taget fra deres hjem i kibbutz Nir Oz nær grænsen til Gaza. En videooptagelse af den skrækslag-ne og forvirrede mor, der med sine to små rødhårede sønner i favnen er omgivet af bevæbnede Hamas-terrorister, er gået verden rundt. Ariel Bibas var fire år, og Kfir Bibas endnu ikke fyldt 10 måneder, da de blev bortført med deres 32-årige mor. Faderen, 35-årige Yarden Bibas, blev adskilt fra familien og også ført til Gaza. Han blev løsladt i live den 1. februar, efter 484 dages fangenskab, som led i den seneste våbenhvileaftale.
Den 7. oktober 2023 ramte Hamas Israel hårdere end nogensinde før, og til trods for et omfattende, hårdt og langvarigt militært svar har Israel ikke været i stand til at opnå sine mål med krigen. Hamas er stadig til stede i Gaza. Det er Hamas, som Israel forhandler med, og det er Hamas, der frigiver de israelske gidsler, i live og i kister. Og endda er det Hamas, der bestemmer, hvorfra, hvordan og hvor-når de israelske gidsler frigives.
Bibas-familiens løsladelse er for Israels vedkommende også et symbol på den fjende, man står over for. En fjende der kidnapper mødre og spædbørn, og som på den allermest kyniske vis bruger dem som midler til at forhandle med Israel. Der var en udveksling af gidsler mellem Israel og Hamas i slutningen af november 2023. Her blev Shiri og børnene ikke løsladt, men i stedet efterfølgende brugt af Hamas som psykologisk krigsførelse mod en hel befolkning vel vidende, at Bibas-familien havde en særlig sta-tus i hele det israelske samfund.
Men torsdagens hjembringelse af Bibas-familien i kister er også et symbol på den israelske regerings manglende evne og måske endda vilje til at hjembringe alle de israelske gidsler på et tidligere tids-punkt. Gidslerne er ikke blevet prioriteret særlig højt af Benjamin Netanyahu-regeringen, og derfor har mange, inklusive Bibas-familien mistet livet i fangenskab hos Hamas. I Israel er denne del en af de mest smertefulde udviklinger siden statens oprettelse, fordi de føler, at regeringens manglende vilje til at gøre alt for gidslerne på en meget rå måde er med til at nedbryde befolkningens tillid til den po-litiske og militære ledelse.
Derfor er Bibas-familien for mange israeleres vedkommende et billede på tragedien den 7. oktober 2023. Et billede på, hvor vild og kynisk fjenden er. Et billede på, hvor mange andre anliggender rege-ringen prioriterer højere end hjembringelsen af gidsler. Et billede på et israelsk samfund, der først nu er begyndt at forstå, at tiden aldrig kan skrues tilbage til den 6. oktober 2023, og at alle – hver enkelt israeler – er blevet forandret for altid af Hamas' angreb.
Venligst ”sakset” fra Kristeligt Dagblads E-avis den 20. februar 2025
