Forskrifter

Forskrifter

Det jødiske, religiøse liv er stærkt ritualiseret. Særlig markant - og for en stor del meget lig de islamiske - er forordningerne vedrørende rene/tilladte (kosher ) og urene/forbudte (trefa ) fødevarer, deres tilberedelse og opbevaring. Jøder spiser ikke svinekød, skaldyr eller vildt, og et kosher-køkken skal have to afdelinger og to sæt service:Ét til mælk og ét til kød, for disse fødeemner må ikke blandes i husholdningen eller i maven.

Det tilladte kød skal som i islam være slagtet rituelt ved den såkaldte schächtning , og der gælder også særlige regler for fisk og fjerkræ.

Renhed og rituel renselse, f.eks. renselser inden store helligdage og efter menstruation, er her som også i islam og andre religioner en integreret del af religionen og den religiøse jødes dagligdag. Både Mosaisk Troessamfund og Machsike Hadas-menigheden i Ole Suhrsgade råder over et rituelt badeanlæg ( mikve ), især beregnet for kvindernes rituelle renselser.

Med hensyn til klædedragt er der især særlige forskrifter for de rituelle stykker klæde, der skal bruges i forbindelse med gudstjeneste både i hjemmet og i synagogen. Derudover har ortodokse jøder også nogle særlige bederemme, der anlægges efter et bestemt mønster om armene og panden i forbindelse med bøn. En lille boks, der indeholder tekster fra Torahen sidder fast på bederemmene. Teksterne omtaler forskrifter om at Guds ord skal bindes til hoved og hånd, dvs. både til tanken og handlingen.