Chanukkah (Templets renselse)

Chanukkah er en meget populær fest. Den Skal minde en om under, der ifølge traditionen fandt sted, da præsterne rensede templet, efter at det i 164 f.v.t. var blevet vanhelliget og plyndret af grækerne. Da præsterne havde renset templet, fandt de lige netop olie til , at den "evige lampe" kunne brænde én dag, - og frisk olie kunne de ikke skaffe. Men underet indtraf: olien holdt i otte dage, så man havde tid til skaffe noget mere.

Festen fejres ved at man i hjemmene og synagogen hver aften i otte dage med den ekstra "niende arm" tænder et lys i den ottearmede lysestage og fremsiger lovsigelser. Chanukkah er en familiefest, hvor man hygger sig bl.a. med spil, og hvor der ofte gives gaver. Festen, der ligger i december, fejres også hyppigt i de jødiske foreninger med lystænding, underholdning m.v.

Chanukah er en lysfest, der varer i otte dage i november eller december måned. Festen minder om, at en lille oprørsgruppe vandt over overmagten i Judæa i det andet århundrede fvt. og kunne fejre genindvielsen af templet i Jerusalem, der havde været erobret af de græske magthavere.

Hver aften under festen tændes et lys i en otte-armet lysestage, chanukiah, så den sidste aften er alle lysene tændt. Der synges sange og spises mad stegt i olie for at mindes templets olielampe, og børn får gaver.

Chanukah (Tempel-indvielsesfesten) er lysets fest (lysfest) og den varer i otte dage omkring månedsskiftet Kislev og Tevet (fra den 25. til den 30. dag i måneden Kislev og frem til den 2. eller 3. dag i Tevet. Måneden Kislev kan have 29 eller 30 dage).

Jøderne fejrer makkabæernes generobring af Jerusalem (Yerushalayim) i Judæa fra syrerne i 164 f.Kr. og Templets genopbyggelse og genindvielse. Det Hellige Tempel (Beit Hamikdash) i Jerusalem, der havde været misbrugt (vanhelliget) til afgudsdyrkelse, blev herefter genopbygget og indviet (renset) ved en stor jubelfest den 25. dag i måneden Kislev. Festen knytter sig til et lille lysmirakel, idet det fortælles, at de fandt en lille flaske olie, som var forblevet rituelt ren og med nok indhold til en dag. De tændte den syvarmede Menorah og som ved et mirakel brændte olien i de otte dage, som genindvielsesfesten tog.

Historien er fortalt i 1. og 2. Makkabæerbog, som er at finde blandt de apokryfe skrifter.

Til minde om denne mirakuløse begivenhed tændes der i dag lys i en speciel ottearmet lysestage (chanukkia/hanukkia) med otte lys og et niende lys, der tjener til at tænde de øvrige (tjener). Hver aften lige før mørkets frembrud tændes der et lys mere end ved aftenen før, således at der på den sidste aften i Chanukah er otte lys i chanukkiahen.

Menorah'en (den syvarmede lysestage) er Israels nationale symbol, et udbredt symbol for jødedommen i dag og den repræsenterer det ældste jødiske symbol.

Chanukah er en meget folkelig fest med ganske få religiøse forpligtelser. Det er en fest fuld af lys og optimisme i den mørke vinter. Chanukah fejres med udveksling af gaver (især til børnene), man synger chanukah-sange og spiser olieholdig mad som latkes (levivot/kartoffelpandekager) og sufganiot (suvganiot), der minder om Berliner Pfahnkuchen, som begge er stegt i olie. Måske spiser man også en æblekage lavet af dej med olie. I Israel er alle offentlige bygninger dekoreret med kæmpe neonlysestager og hoteller har ceremonier med levende lys for deres gæster.

Skolerne er lukket i hele Chanukah perioden.