Sukkot (Løvhyttefesten)
Mens fornemmelsen af høstfest kan være svær at opretholde i Danmark, når det gælder Ugefesten, er det nemmere med Løvhyttefesten, Sukkot, der fejres om efteråret.
De to helligdage, Shavuot og Sukkot, er begge løst bygget op om den bibelske fortælling om jødernes vandring i ørkenen efter udfrielsen fra slaveriet i Egypten.
Sukkot falder ofte i oktober, shavuot i foråret, men de to helligdage hænger indholdsmæssigt sammen.
Sukkot markerer at rejsen, vandringen i ørkenen, er ligeså vigtig eller vigtigere end målet og er på den måde et forsøg på at fastholde det midlertidige som en værdi i sig selv.
Sukkot er nævnt i 3. Mosebog, hvor Israelitterne befales hvert år i en uge at bo og spise i en løvhytte, for at mindes de mange år i ørkenen efter befrielsen fra slaveriet i Egypten. Også i dag bygger mange jøder en lille hytte eller et særligt telt i deres have eller baggård, hvor de i sukkot-ugen spiser måltider sammen med familie og venner.
Simchat Torah
Den sidste dag i Sukkot-ugen er den selvstændige helligdag, Simchat Torah, som betyder "Toraens glædesfest". I løbet af et år læses der hver uge et afsnit af Toraen op i synagogen således, at man på denne dag er nået til slutningen af 5. Mosebog og kan begynde forfra med 1. Mosebog. Fejringen af afslutningen og begyndelsen af denne cyklus stammer fra det 9. århundrede.
Sukkot (Løvhyttefesten) begynder fem dage efter Yom Kippur og regnes for en særlig glædesfest. Sukkot er fra dag 15 til dag 21 eller 22 i måneden Tishrei. Under den lange vandring i Sinaiørkenen fra Egypten til Israel boede israelitterne i løvhytter. Til minde herom bygger jøder en løvhytte, sukkah, hvis tag består af løv eller lignende organisk materiale, i haven eller på altanen og spiser og sover der i de syv dage festen varer. Andre nøjes med at spise i løvhytten i den uge. Alle menigheder og mange foreninger opstiller store løvhytter, hvor der inviteres til fælles måltider.
En anden tradition (ifølge 3. Mosebog) er at man skal samle "en frugt af Hadar-træet, palmegrene og myrtegrene og pilekviste". Frugten fra Hadar-træet er en særlig citrusfrugt, der kaldes etrog. Jøder binder de tre grene og kviste sammen, der tilsammen kaldes lulav, og vifter dem, sammen med citrusfrugten, i et ritual som udføres alle dage i Sukkotugen undtagen på shabbat. Det er en religiøs gerning (mitzvah) at vifte med lulav og etrog.
Ved gudstjenesten i synagogen frembæres de fire slags planter.
Sukkot kaldes også høstfesten, fordi årets høst er afsluttet. Den landbrugsmæssige betydning af højtiden er symboliseret af palmegrenen, myrten, pilekvisten og citronen (etrog), som modtager en særlig velsignelse hver dag under højtiden. De fire sorter repræsenterer forskellige typer af jøder, der bringes sammen for at vise ideen om enhed og at alle jøder er en vigtig del af helheden.
Den første eller de to første dage er helligdage mens de øvrige er festdage, også kaldet "mellemdagene".
Sukkot er i Israel 7 dage (en helligdag). Her er skolerne lukket hele Sukkot og nogle holder fri eller ferie. I Diasporaen er Sukkot 8 dage (to helligdage) og her falder den sidste dag sammen med Shemini Atzereth.
De to helligdage, Shavuot og Sukkot, er begge løst bygget op om den bibelske fortælling om jødernes vandring i ørkenen efter udfrielsen fra slaveriet i Egypten.
Sukkot er en af de tre valfartsfester (pilgrimsfester), der er påbudt jøderne direkte i De Fem Mosebøger (3. Mosebog 23,24 og Zakarias 14,16), fordi man på Templets tid valfartede til Jerusalem (Yerushalayim).
Kilde: DIF-Aarhus